
Avokadosalat med belugalinser
Måltidssalat kan både spises til frokost og til aftensmad – men fælles for dem er, at de er ekstra mættende og derfor kan spises som et måltid i sig selv. Måltidssalaterne indeholder derfor alle enten en slags bønner, linser, kerner eller andet mættende.
Ret frokost, Hovedret, Måltidssalater
Antal 1 person
Ingredienser
- 1 dl beluga linser – forkogte
- 1 håndfuld baby spinat
- 1/2 avokado
- 2 forårsløg
- 1 spsk af henholdsvis mandler, hasselnødder og græskarkerner
- Friskhakket persille og mynte
- En smule frisk chili – kan udelades
- Jomfruolivenolie
Sådan gør du
- Mandler, hasselnødder og græskarkerner ristes på en tør pande og afkøles. Hakkes groft.
- Hak lidt chilli meget fint.
- Skyl linserne i koldt vand, og sæt dem over i en gryde med rigeligt vand tilsat ½ tsk. salt under låg. Skru ned, så snart det koger, og kog herefter linserne i 20 minutter.
- De afkølede linser blandes med spinat, de hakkede nødder, finthakket forårsløg, og krydderurterne.
- Det hele smages til med jomfruolivenolie, hakket chili og salt.
Noter
Tip!
Kan evt. suppleres med lidt varmrøget laks
Opskriften er fra Funktionel Kost. Læs mere eller køb bogen for 150 kr. her