fbpx

Ovnbagte rødbeder er lækkert og farverigt tilbehør til aftensmaden. Alternativt kan de serveres med en grøn salat og brød – og gøre det ud for et selvstændigt måltid. Du kan også lave rigeligt af dem, gemme en portion og bruge i en salat de efterfølgende dage.

Ingredienser:

400 g rødbeder
½ dl olivenolie
Saften fra 1 citron
2 spsk acacie honning
1 tsk tørret chili
1 tsk havsalt

Topping:
50 g fetaost
1 æble
1 håndfuld hakket mynte

Tilberedning:

Skræl rødbederne og skær bund og top af. Skær dem i tern på ca. 1 x 1 cm. Kom dem i en skål eller pose med olivenolie, citronsaft, honning, tørret chili og salt. Vend det hele godt sammen og lad det trække 1 times tid i køleskabet.

Kom det hele i en bradepande, og fordel det godt ud, så rødbederne ikke ligger for tæt. Giv dem ca. 30-35 minutter ved 200°C, og vend dem undervejs. De skal stadig have ”bid”, når de tages ud af ovnen. Lad dem afkøle.

Anret de bagte rødbeder på en sidetallerken eller et fad. Top med smuldret feta , æbler skåret i små tern og hakket mynte.

Ønsker du hjælp til vægttab, få startet en nødvendig livsstilsændring, eller få støtte og indsigt til selv at mestre dine helbredsproblemer? Så se hvordan jeg kan hjælpe dig her: Sundhedsrådgivning