Pesto med broccoli stokke
Husker du at bruge broccoli stokkene?Lad være med at smide den ud. Den indeholder masser af de gode vitaminer og mineraler og smager skønt. Tænk på den som en gulerod – og brug den på sammen måde. Jeg bruger den som regel i min smoothie, juicer den eller river den i strimler til salaten. Eller som her, i en lækker cremet pesto.
Ingredienser
- 2 stk broccolistokke
- 1 håndfuld persille eller andre friske krydderurter
- 1 håndfuld ruccola eller spinat
- 2 fed hvidløg
- 1 håndfuld parmesan
- 1,5 dl græskarkerner
- 1 dl ekstra jomfru olivenolie
- 2 citroner
- vand
- salt og peber
Sådan gør du
- Rens broccolistokkene og skyl krydderurter samt de grønne blade. Skær skrællen af den ene citron.
- Blend alt det grønne, hvidløg, parmesan, den skrællede citron, græskarkerner og olivenolie (pas på – den bliver hurtig varm).
- Smag til med salt, peber og citronsaft. Tilsæt vand, til du synes den har rette konsistens.
Noter
Opskriften er fra Funktionel Kost. Læs mere eller køb bogen for 150 kr. her