fbpx

Sprøde polentafritter

Hvis du endnu ikke har smagt polentafritter, så vil jeg varmt anbefale dig at prøve. Måske som et lækkert alternativ til nytårsmenuen. Fritterne er super sprøde og dækket af et gavmildt lag parmesan og lidt frisk rosmarin.
Ret Snack, Tilbehør

Ingredienser
  

  • 250 g polenta mel
  • 1 l vand
  • 1 nip salt
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 stængler frisk rosmarin
  • 2 spsk revet parmesan
  • Havsalt

Sådan gør du
 

  • Bring vandet i kog. Skru ned for varmen, og tilsæt polenta og salt under omrøring. Rør grundigt så du undgår, at det klumper.
  • Lad det simre under låg i ca. 30-45 minutter, til det er fast. Rør i det jævnligt. Tilsæt evt. mere vand, hvis det bliver for fast.
  • Beklæd et firkantet fad (ca. 25 x 30 cm) med bagepapir, og kom den færdige polenta i fadet.
  • Sørg for at polentaen bliver spredt ensartet ud i fadet . Lig et stykke bagepapir og evt.et mindre fad ovenpå, så det ligger i pres.
  • Stil på køl i mindst 2 timer. Når det har sat sig, tages det ud af formen og skæres i pomfritstave.
  • Vend dem godt med olie, salt og peber og bag polenta fritterne i ovnen ved 225 grader varmluft i 30 minutter, til de er sprøde. Vend dem cirka halvvejs i bagningen.
  • Inden servering drysses de med fintrevet parmesanost og finthakket rosmarin, smages til med salt.

Noter

Opskriften er fra Funktionel Kost. Læs mere eller køb bogen for 150 kr. her