fbpx

Juleaften kan være starten på udfordringer for dit fordøjelsessystem. Fed mad, alkohol og et minimum af motion kan nemt sætte maven i en undtagelsestilstand.

Fordøjelse er måske ikke lige det man giver mest fokus i julen. Mange af os har nok prøvet at spise så meget af den gode julemad juleaften, at vores mave bliver spændt og gør ondt, tøjet strammer og man får det varmt. Alt sammen på grund af overspisning. Måske bliver det så slemt, at vi må ned og ligge lidt på sofaen allerede inden risalamanden serveres. Derfor kan det være en god ide – på forhånd – at skænke din fordøjelse en kærlig tanke.

Julemaden smager jo skønt. Det er noget vi ser frem til og glæder os til igennem december travlheden. Når vi så endelig sidder der, og julefreden sænker sig over familien, så det er ofte fristende med to eller måske tre portioner af den fede mad. Og i dagene efter juleaften, er der ofte en julefrokost eller to, hvor vi fortsætter med at spise og drikke, næsten til vi falder omkuld.

Det giver ubehag i sig selv, at spise så meget på én gang, men den fede mad – ofte sammen med alkohol, svækker tarmens funktioner, og der produceres mere syre end ellers. Det kan nemt ende ud i forstoppelse og/eller halsbrand.

Halsbrand og sure opstød

Døjer du med halsbrand, så er du sikkert ekstra hårdt ramt i julemånederne.

Halsbrand forbindes ofte med for meget mavesyre, og så må man på apoteket og køber midler, som kan neutralisere syren og afhjælpe den ubehagelige svien i spiserøret. Ved halsbrand, handler det om tilbageløb af mavesyre fra mavesækken til spiserøret og skyldes oftest, at den nedre lukkemuskel i spiserøret er for slap. Når lukkemusklen svigter, stiger mavens indhold af saltsyre op i spiserøret og bingo….halsbrand.

Sørg eventuelt for at have Silicea mave-tarm gel på lager. Det er effektiv og kan redde juledagene hvis du føler dig oppustet og hvis din lukkemuskel er presset. Gelen består udelukkende af vand, ilt og kisel og påvirker ikke produktionen af mavesyre eller forstyrrer fordøjelsen. Den lægger sig blot som et låg over maveindholdet, og forhindrer at mavesyren stiger op i spiserøret.

Fordøjelsen på rette kurs – hvad kan man gøre?

Du kan hjælpe din fordøjelse på vej, ved at spise eller drikke noget surt eller bittert sammen med, eller inden hvert måltid. Det kan fx være rucolasalat, rosenkål, julesalat eller et glas vand med citronsaft. Det bitre og sure, sætter gang i fordøjelsessafterne og fordøjelsesenzymerne i tarmen og stimulerer tarmens bevægelser. Det har derfor mange gavnlige funktioner i forhold til fordøjelsen, og særligt fedtholdig mad bliver lettere og hurtigere fordøjet, da bitterstofferne også medvirker til at stimulere dannelsen af galde.

Du kan også spise fødevarer, som er rige på planteenzymer. Papaya. kiwi og ananas indeholder mange planteenzymer. Planteenzymer kan også købes som kosttilskud, og skal indtages lige inden et hovedmåltid.

Heldigvis kan du med lidt omtanke og snilde, slippe uden om det værste fordøjelsesbesvær. Som bonusgevinst minimerer du også risikoen for en vægtstigning, og det er da også værd at tage med. Her får du en række gode råd, som hjælper maven til julefred og så du undgår at checke ud juleaften: 

    • Spring ikke morgenmad eller frokost over før et stort julemåltid.
    • Spis langsomt, mærk efter om du er mæt.
    • Hold lidt igen med julens traditionelt store kødmængder. Kød kræver meget arbejde at fordøje.
    • Spis groft brød, da kostfibrene holder maven i gang og modvirker forstoppelse.
    • Suppler med en rustik salat i menuen, for eksempel en god rå kålsalat i stedet for den kogte rødkål.
    • Drik flere glas vand undervejs. Det er med til at opretholde væskebalancen og modvirker de værste tømmermænd.
    • Sørg for gåture eller anden fysisk aktivitet i juledagene. Foruden den gode friske luft, sætter det også gang i fordøjelsen.

Ønsker du at komme tilbage på den sunde linje efter juletiden, så læs mere her: Biologisk Balance | – sundhed indefra

Og her, er der så bare tilbage, at ønske en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår.