Kroppen er fantastisk – hvert eneste sekund sker et utal af processer i den, stort set uden vi lægger mærke til det. Den forsyner organer, muskler og alle kroppens øvrige celler med ilt og livsvigtige næringsstoffer. Den kan helbrede, bekæmpe og huske virus og bakterier, genopbygge væv og en hel masse andre processer. Alt går op i en højere enhed – og vi lever.
God mad er en simpel forudsætning for et langt, aktivt og godt liv
For at kunne udføre alle disse processer, er det vigtigt at kroppen får de rigtige næringsstoffer. Mangel på gode næringsstoffer har indflydelse på kroppens funktioner og kan resultere i manglende energi, livsstilssygdomme og generelt en lavere grad af livskvalitet. Giv det lige en tanke næste gang du går i supermarkedet.
Fokus på maden – fundamentet for din sundhed
At sætte fokus på, hvad mad kan, er derfor vigtigt. Selv små ændringer i vores kostvaner kan føre til en positiv effekt på helbredet.
Ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov, ved de fleste danskere ikke nok om, hvad de skal spise og drikke for at have en sund livsstil. Der er et stigende krav om at vi skal leve sundere, men fire ud af fem danskere ved ikke, hvad deres mad indeholder, og de er i tvivl om, hvordan kosten skal sammensættes, så de får de nødvendige næringsstoffer.
Funktionel kost er rig på de vigtige næringsstoffer som vitaminer, mineraler, antioxidanter, fibre og sunde fedtstoffer. Den er glutenfri og består af mange grøntsager, uforarbejdede råvarer og kostfibre. Reel mad er noget kroppen forstår og den kvitterer gerne med mere energi og velvære, bedre fordøjelse samt mindre forekomst af sygdomme. Spiser man funktionel kost efter T-tallerken princippet og kombinere med fysisk aktivitet, vil man også kunne opnå et reelt vægttab.
T-tallerken modellen er en enkel metode, som sikrer at du spiser sundt
- Masser af grøntsager og gerne suppleret med lidt bær og frugt (ca. halvdelen af tallerkenen).
- Kulhydrater med stivelse fra kartofler, søde kartofler, linser, bønner, kikærter, quinoa mv. (ca. en kvart tallerken).
- Sunde fedt kilder bestående af mandler, nødder, frø og kerner, oliven, avokado og koldpressede vegetabilske jomfruolier sammen med gode proteiner bestående af fjerkræ, æg, mælk, ost, fed fisk, magert kød (ca. en kvart tallerken).
Vil du have hjælp til at ændre din kost, så se her hvordan jeg kan hjælpe dig: Biologisk Balance | – Sundhedsrådgivning
Du kan læse mere om Funktionel Kost eller købe bogen for 150 kr. her: Biologisk Balance | – Funktionel Kost